3-dages kursus
Kr. 1.495,00
Østerbro

Program
Bliv klar til matematikundervisningen i dit kommende skoleår med et intensivt 3-dages kursus i sommerferien. Vi starter med en grundig gennemgang af helt basale regneregler. Mange har svært ved matematik, fordi de mangler grundlæggende færdigheder helt tilbage fra starten af 1.g eller måske endda folkeskolen. Det retter vi op på! Herefter arbejder vi videre med skriftlige opgaver og beviser inden for nogle af de emner, du senest har været igennem. Til sidst tager vi hul på næste års pensum, så du i god tid kan vænne dig til nye begreber og teknikker. Når du starter efter sommerferien, vil du opleve at matematik bliver nemmere, mindre mystisk og ikke mindst sjovere.

Vælg mellem følgende hold:

Hold 1
27. - 29. juli 2020
For dig der har matematik på A eller B-niveau, og starter i 2g efter sommerferien.

Hold 2
3. - 5. august 2020
Vælg dette hold, hvis du har matematik på A-niveau og starter i 3g efter sommerferien.

Er du i tvivl om, hvilket hold du skal vælge, er du velkommen til at kontakte os.

Hvem kan deltage?
Sommerferiekurset er for dig, der ønsker at forbedre din indsats og karakter i matematik. Kurset er målrettet elever fra STX og HF, men du er også velkommen, selvom du ikke går i gymnasiet og blot ønsker at genopfriske matematik, f.eks. inden start på en videregående uddannelse. 

Hvor og hvornår foregår undervisningen?
Kurset afholdes i moderne og hyggelige omgivelser i Copenhagen Bio Science Park (COBIS) på Østerbro. Se adresse og kort her. Undervisningen foregår mandag - onsdag kl. 9 - 15.

Der er gratis parkering.

Det får du for pengene:
Prisen for at deltage på kurset er 1.495,00 kr. Beløbet inkluderer:

  • 15 inspirerende lektioner

  • Velkomstpakke med papir, skriveredskaber og formelsamling

  • Stor frokostbuffet alle 3 kursusdage

  • Fri te og kaffe

  • Diplom som bevis på at have gennemført kurset.

Der serveres en sund og lækker frokost alle 3 kursusdage.

Der serveres en sund og lækker frokost alle 3 kursusdage.

Hvem underviser?
Underviserne hos SOSmatematik er matematikstuderende og unge gymnasielærere, alle med solid undervisningserfaring. Vi lægger stor vægt på, at undervisningen skal være nede på jorden og motiverende - i modsætning til hvad mange normalt oplever i gymnasiet.
Se en præsentation af underviserne her.

For yderligere spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte Ulrich på tlf. 31 67 70 40.

Vi glæder os til at byde dig velkommen på kurset. 

Se video fra kurset her: